RETREAT
Trænger du til et lille get away, med ro, nærvær og wellness, så kan du booke en primitiv overnatning i mit lille "shelter" med vildmarksbad, koldvandskar og bålsted. Opholdet kan kombineres med privat yogaundervisning, NADA behandling, coaching eller stresscoaching.

Vildmarksbad og koldvandskar
Vildmarksbadet er med glasfiber, vanddyser og lys. Det er fyldt med nyt vand ved ankomst. Du kan selv medbringe brænde ellers kan det købes på stedet efter forudgående aftale.
Der er også koldvandskar, hvis du har lyst til at nyde effekten af den vekslende temperatur i kroppen. Første optænding tager ca. 3 timer. Derefter 15-30 min. ved genopvarmning.

Shelteret
Overnatning i et "shelter", der er et ældre skur indrettet med 140 x 200 cm seng. Der er redt op, med to dyner og puder ved ankomst, og der er to stk. håndklæder til rådighed. Der er basalt køkkenudstyr i shelteret samt udstyr til at lave bål mad; gryde, kaffekande, pandekagepande og snobrødspinde.
Der er bålsted, grill, stole og bord samt adgang til toilet. Obs der er ingen strøm i skuret, men der er stik til evt. opladning ved toilettet. Er det koldt ude, så medbring ekstra sovepose/dyne.
Obs. der er katte på matriklen.

